Muligheder for meningsfuld hjælp

Invester i mental sundhed og trivsel - som en værdi i sig selv

Virksomhedstrivsel

Ved at tilbyde sundhedsprofessionelle medarbejdere og ledere et forebyggende trivselsforløb, signalerer I som virksomhed en vigtig værdi: At de ansattes mentale sundhed og trivsel er værdifuld.

Forløbet stimulerer til åbenhed og dialog, og derved også til øget tryghed og godt fællesskab og samarbejde.

Samtaler omkring den enkeltes trivsel og tidligere erfaringer bidrager til forebyggelse af mistrivsel, stress, omsorgstræthed, skam og forråelse. Det forhindrer store omkostninger, både menneskeligt og økonomisk. Det styrker fokus på et sundt miljø for den enkelte medarbejder og for fællesskabet, til gavn for den faglige kvalitet og for patienter, borgere og klienter samt pårørende.

Trivselsforløbet kan indeholde følgende:

  • Workshop i forbindelse med introduktionsdage/onboarding med fokus på sundhedsprofessionelles egne mentale sundhed - trivsel, belastninger og egenomsorg for medarbejdere og ledere

  • Individuelle trivselssamtaler som et lavtærskeltilbud, der styrker mental sundhedfremme og forebyggelse af stress, udbrændthed, omsorgstræthed og forråelse

  • Supervision for mindre grupper

Forebyggende trivselsforløb kan tilbydes til nyansatte, nyuddannede, ledere, særligt belastede medarbejdere/afsnit/faggrupper samt studerende.

Forløbet inklusive antal samtaler sammensættes efter jeres ønsker og behov.

En samtalesalon er et nærværende samtaleforum der skaber en ramme for at tale sammen på en ny måde, og et godt værktøj til at dialog om vigtige emner gøres konkret og trygt.

Samtalesalonen tager udgangspunkt i et overordnet emne, og tilrettelægges med tankevækkende spørgsmål til dialog og refleksion. Deltagerne inviteres til at tage del i samtalen med deres egne tanker, synspunkter og erfaringer. Vi skaber rum for nysgerrighed og meningsfuld dialog om emner som kan opleves svære, eller som vi ikke har tradition for at tale sammen om i arbejdslivet. Dialogen kan foregå både samlet og opdelt i mindre grupper. Der er ingen forventninger til hvad eller hvor meget den enkelte deler, men blot en lyst til at belyse aspekter i forhold til ens egen mentale trivsel, eller det emne der tales ud fra.

Der er høj grad af inddragelse og anerkendelse.

Emnerne kan f.eks. være trivsel, samarbejde, egenomsorg, fællesskab, værdier.

Samtalesalonerne bygger på et etableret og frit tilgængeligt koncept udviklet af Borgerlyst (2015).

En samtalesalon kan tilrettelægges og faciliteres

  • Ved en temadag eller et personalemøde, for en samlet personalegruppe eller en gruppe medarbejdere på tværs afsnit.

  • Som et gruppeforløb over 3 gange hvor der er mere tid til ro, refleksion og fællesskab.

Eventet eller forløbet tilrettelægges efter jeres hverdag og ønsker. Tag kontakt for dialog om muligheder og udarbejdelse samt pris.

Samtalesalon for Sundhedsprofessionelle blev gennemført af Cathrine Hartmann som et testforløb i samarbejde med Nordic Health Lab og Regionshospitalet Gødstrup i foråret 2023.

Link til rapport:

Samtalesalon

Workshop/temadag

Ønsker I at øge fokus på trivsel og sundhed blandt virksomhedens ansatte?

Måske er det svært at finde tid til det?

Jeg tilrettelægger og faciliterer oplæg til personalemøder, temadage, undervisningsforløb eller workshops som giver trygge rammer for dialog, refleksion, fællesskab og nye indsigter.

Forslag til emner:

  • Omsorgstræthed - kan det forebygges?

  • Pauser i et travlt sundhedsvæsen

  • Fællesskabet som tryg og bæredygtig ramme

  • Sårbarhed blandt sundhedsprofessionelle - er der plads til det?

  • Skal vi tale om sygenærvær?

Tag kontakt for andre ønsker og for dialog om hvordan vi kan planlægge et oplæg der passer til jeres situation.

Naturen kan med fordel være det rum vi mødes i - både til fortrolig dialog, og til fællesskab, refleksion, restitution og nytænkning.

Naturen bidrager med gode muligheder for pauser, ro og tryghed. Vi sænker naturligt tempoet, og dialogen opleves ofte mere fri og afslappet.

Jeg er gerne behjælpelig med at finde frem til et velegnet naturområde i nærheden af jeres arbejdsplads.